John Frandsen
anmeldelser
CDen Orchestral Works (udgivet p dacapo open space)
Symfoni nr. 1 Dmonernes Dans
Hymne til Isdronningen (Hymn to the Ice Queen) – koncert for cello og orkester
At the Yellow Emperors Time (arie fra I-K-O-N for sopran og orkester)
Amalie Suite
John Frandsen (b. 1956) clearly is a talented composer with an enjoyable personal idiom. The orchestral music here is strongly gestural (the recurring use of chimes in the first movement of the symphony, for example), but with an equal fund of long, lyrical lines that often sound quite ravishing. His love of Romantic melody combined with a thoroughly contemporary view of structure and sonority makes for very satisfying listening, on the whole. The First Symphony is particularly successful both as a whole and in its parts, and the string-and-harp-based central Adagio makes an especially strong impression. It's also beautifully played by the Odense Symphony Orchestra under Christian Eggen.
At the Yellow Emperor's Time, an aria for soprano and orchestra taken from the opera I-K-O-N (2003), is also marvelous--hauntingly folk-like and timeless. Djina Mai-Mai sings it sweetly in English, though the words aren't easy to make out and the text is not included with the slim-line packaging. The Amalie Suite, 10 brief minutes for chamber ensemble, offers the same textural mix as the symphony, while the Cello Concerto "Hymn to the Ice Queen" shows Frandsen's willingness to let the instrument sing and also displays his inventive ear for orchestral sonority (though the overall impression remains a touch static). Svend Winslov plays neatly, but with a small tone that has a difficult time standing out against the often kaleidoscopic scoring. Still, if good contemporary music interests you, Frandsen certainly is someone worth getting to know. The excellent engineering is up to Dacapo's usual high standards.
(David Hurwitz, p www.classicstoday.com)
Writing something for orchestra these days is a tricky thing to do. Listeners of any stripe carry an immense bag of associations for anything using a string section, particularly if it includes a singable line and a few triads. If it doesnt sound like a Mahler symphony, it sounds like something by Stravinsky, or maybe Prokofiev, or perhaps a Wagner overture. It might even sound like John Williams. Avoiding sounding derivative is quite a feat. John Frandsen, despite his penchant for melody, has managed to pull it off. It doesnt happen immediately on Orchestral Works, his latest CD, but it does, quite beautifully, happen. ()
The CDs real triumph, though, comes with the final piece, Frandsens Hymn to the Ice Queen, a concerto for cello and orchestra from 1998. From the opening orchestral phrases, its clear that for this piece Frandsen has chosen to invoke the Romantic tradition (predominantly the late Romantic). As the work begins, the strings suggest a fragile tranquility, and the entrances of other instruments confirm the feeling. A slow crescendo brings the mood to a head, and signals the entrance of the cellist, Svend Winslv. The interaction between the cello and the orchestra throughout the piece is striking, and Frandsen makes full use of the cellos range and timbre. As in At the Yellow Emperors Time, the use of a dominant voice unleashes Frandsens melodicism. The melodic lines for both the solo cello and the orchestra are often rich and chocolaty, though Frandsen provides plenty of contrast to avoid sugariness that often accompanies references to the Romantic.
Overall, Orchestral Works displays Frandsens compositional and orchestrational skills clearly. His gift for melody and his effective use of the instruments of the orchestra are obvious. What's more, the strength of the most recent works suggests that Frandsen is already, despite the obstacles, well on the road to developing a unique and identifiable orchestral style using his talents. For this reason alone, Orchestral Works is well worth a listen.
(Lanier Sammons, p www.sequenza.com)
De Profundis for kor og percussion
Smukt og tilgngeligt vrk
pfaldende, hvordan en moderne komponist som John Frandsen i en helt ny komposition over bodssalmen De profundis springer alle mellemregninger over og gr direkte til udtrykket, som det formidles af klangfarver og deklamatorisk gestik.
Mrke slagtjsostinati, klokkeklange, anrbende fraser og omhyggeligt kalibrerede harmoniske valrer spejler tekstens stemninger i en ligefremt formet, ofte dvlende og stofligt meget disciplineret sats.
Det er et smukt og umiddelbart tilgngeligt vrk, der vidner om stor erfaring i, hvad der fungerer for et kor.
(Jan Jacoby, Politiken 28. april 2007)
Tugt og Utugt i Mellemtiden (operatrilogi efter roman af Svend ge Madsen)
"Aarhus Sommeropera har frdiggjort sit imponerende projekt med John Frandsens "Tugt og Utugt I Mellemtiden" efter Svend ge Madsens rhus-roman. Det er blevet en forfriskende, underholdende og udbytterig forestilling p over 12 timer. En triumf."
(John Christiansen, Morgenavisen Jyllands-Posten aug. 2004)
"Man forstr den glde af lettelse hele Aarhus Sommeroperas kompagnie - spillere som officials - udstrlede, da bifaldet stormede gennem det gamle teater. Stigende i intensitet for hver spillerunde, kulminerende efter trejde. rs indsats i den srlige musikteatersport, som gr under betegnelsen "opera-maraton", kronedes nu med succes: Medaljerne var hjemme. (...)
Det er bde interessant, rrende grotesk, alvorsfyldt og varmende. (...)
Aarhus Sommeropera har - mod alle odds - gennemfrt et operaprojekt af omfang og galskab langt strre end man skulle tro muligt."
(Ole Strrup, rhus Siftstidende aug. 2004)
"Og dirigent David Riddell og hans musikere spiller formidabelt. Klart og forfrende. I alt syv en halv times musikdrama er det endt med , hvis man regner en pause i hver forestilling med. (...)
Alene det, at tredje del med sine tre timers spilletid ikke fltes en bid for lang, siger meget om projektets succes."
(Thomas Michelsen, Politiken, aug. 2004)
Opfres de tre operaer i Trilogien Tugt og utugt i mellemtiden skrevet over Svend ge Madsens roman af samme navn umiddelbart efter hinanden danner de tilsammen et omkring syv timer langt operaforlb. Og det er vel at mrke syv timer, der flyver af sted! For sknt operaerne er komponeret over seks r, fra 1998-2004 fremstr den samlede trilogi nemlig som et imponerende helstbt vrk, der – nsten som en symfoni i tre gigantiske satser - bevger sig fra en udadvendt frste del gennem en mere indadvendt anden del for til sidst at eksplodere i en sprudlende tredjedel, der musikalsk og dramatisk formr ikke bare at balancere men ligefrem overtrumfer de to frste dele. Her samles svel frste dels direkte appellerende udadvendte gesti som anden dels inderlige udtryksfulde passager. Hele forlbet er formuleret i et direkte kommunikerende tonesprog, der uden p noget tidspunkt at lefle for publikum hele tiden er umiddelbart appellerende. "Tugt og utugt i mellemtiden" er herved et fornemt eksempel p, at det er muligt for en ny musik at kommunikere bredt uden at g p kunstnerisk kompromis.
(Statens Kunstfonds Tonekunstudvalgs prmieringsmotivation, jan. 2005)
I-K-O-N (symfonisk opera i tre akter, libretto: Sanne Bjerg)
Meget af det gode
Med en ny helaftensopera har librettisten Sanne Bjerg og komponisten John Frandsen mere end retfrdiggjort deres adkomst til nationalscenens store ressourcer.
(Knud Ketting, Morgenavisen Jyllands-Posten 17. marts 2003)
Stjerner for en aften
John Frandsen og Sanne Bjerg har grundigt gennemtnkt genrens vilkr og respekteret dem. Trods sit utraditionelle emne er I-K-O-N en vaskegte opera i gammeldags forstand: hjdramatisk, konfliktfyldt og tragisk med strke karakterer og livsomvltende problemstillinger, nedrigt bedrageri, splittet loyalitet og uskyldige ofre...
Musikken udtrykker sig med prisvrdig klarhed. Uden direkte at skrive stort anlagte melodier er Frandsen ikke bange for at skrive melodisk for stemmerne, der smyger sig naturligt om sproget. Han animerer orkesteret med en betydelig rytmisk vitalitet og binder strukturen s klart til det dramatiske forlb, at man nsten kan tale om en nummeropera, der tydeligt signalerer, hver gang noget nyt og vigtigt er p frde.
Ogs de vekslende stemninger kommunikeres effektivt; fra firmandens hektisk opstemte adrenalinpuls, der kulminerer, nr bestyrelse og genralforsamling skal fres bag lyset, over de vittigt pointerede overfladereplikker, den amerikanske partners transatlantiske accent, logebrdrenes Brittensk skarptskrne kor efter trommernes rituelle indledning, den erotiske intimitet mellem kunstneren og hans thailandske muse, den diskrete eksotisme i hendes vise om The Yellow Emperors Time, der som Sentas ballade hos Wagner sammenfatter operaens centrale tematik, og fngselscellens askegr tristesse, til slutningens symbolske reminiscenser af Puccini-arien Vissi darte, som direktrfruen tidligere har optrdt med. Og ind imellem flotter Frandsen sig med klicheer som tango og musicalkor.
(Jan Jacoby, Politiken 17. marts 2003)
I-K-O-N is a satire guaranteed to make any investor laugh or cry, depending whether it touches a nerve or a funny bone. The opera is hit-or-miss at striking its target, but its best moments are a hoot. The scene where the company accountant is taken by the CEO to join his golf club and undergoes initiation rights in the sauna brougt the house down; and the big showdown at the companys AGM made a splendid grand opera set piece. The music is bustling and eclectic, with shades of John Adams.
(Richard Fairman, Financial Times 28. marts 2003)
Undermlerne (kirkeopera, libretto: Ivar Gjrup)
"Underholdende kirkeopera med indlagt mirakel"
... "De fire forskellige sangstemmer er melodisk levende, klart strukturerede og glimrende tilpasset sproget, og ledsagelsen blander fantasifuldt varieret figuration med enkle kontrapunktiske modstemmer. (Instrument)kvartetten farver, sttter og "snakker med" uden at stjle opmrksomheden, og musikken udfolder sig frit og imdekommende. John Frandsen har et sikkert greb om teatrets krav."
(Jan Jacoby, Politiken juni 2001)
"John Frandsens partitur er der ikke noget i vejen med. Tvrtimod. Der er s mange finesser bret af sm genkendelige motiver og rytmiske spidsfindigheder sat sammen til et puslespil med mange muligher..."
"...Der blev spillet mellem og bag ved kirkebnkene, oppe ved alteret og p prdikestolen. Et rigtigt kirkespil, der brugte hele kirkerummet..."
(Steen Chr. Steensen, Berlingske Tidende, juni 2001)
"... et smukt og tankevkkende lille musikdrama..."
"John Frandsens musik er flydende og gennemsigtig og akkompagneres ... i de lysest tnkelige klangschatteringer..."
(Ulrik Cold, Brsen juni 2001)
TRO, HB OG VIDENSKABELIGHED
Hele den dynamiske hvirvlen mellem tro og viden er blevet netop omdrejningspunktet i John Frandsens og Ivar Gjrups kirkeopera "Undermlerne". Den finurlige titel skyldes, at vi er "Skabervrkets undermlere", skriver Ivar Gjrup i programmet, men den fortller ogs en hel del om netop essensen i operaen: at vi vil mle undere, give en videnskabelig forklaring p deres eksistens.
"Undermlerne" er bde en poetisk og morsom historie om troen, videnskaben og den moderne verden. Den fylder kirkerummet smukt, svber sig om det - selv i s stort et rum som Vor Frelser Kirke, der havde ren af premieren. John Frandsens til tider drmmeagtige musik fr os ogs til at dvle ved rummets og stedets nd.
(Rikke Rottenstein, Kristeligt Dagblad, juni 2001)
Salme til Isdronningen/Hymn to the Ice Queen for cello og orkester
John Frandsens nye cellokoncert Salme til Isdronningen duvede og sukkede entydigt smukt
(Ursula Andkjr Olsen, Berlingske Tidende)
En smuk ny cellokoncert
En ny dansk cellokoncert, som er publikumsvenlig. Og det uden et jeblik at miste sit koncentrerede tag i kvaliteten.
En begivenhed.
John Frandsens nsatsede cellokoncert er inspireret af et besg p Svalbard. Den skildrer kampen mellem kultur og natur, menneskers kamp mod den ubarmhjertige arktiske natur med forladte spgelsesbyer. ()
Men musikken er meget mere end illustrativ. Den trnger ned i noget fundamentalt. Den er skrevet i n stor bue, som orkesteret indleder med en tilsyneladende ro, der bliver mere og mere ildevarslende, og her kommer celloen til.
I frste omgang er den en del af den brogede helhed for s at glide over i solopassager af stor sknhed p melodisk-harmonisk forstelig grund. Musikken er her meget enkel, hvilket hverken betyder, at den er let at spille, eller at den mangler intensitet. Tvrtimod. Celloen glider tilbage i omgivelserne og i kampen mellem elementer og individ. Eftertnksomt klinger det ud, mens man som lytter sidder tilbage med flelsen: Der var engang og vil altid vre.
(John Christiansen, Morgenavisen Jyllands-Posten)
Frandsen p smukke veje
Haydn, ja. Og Liszt, jo. Men det blev nu alligevel Frandsen, der lb med prisen, da Odense Symfoniorkester fredag aften gav koncert i Horsens
Komponisten bruger sine virkemidler med meget fin fornemmelse for det store i det sm. Ikke at Salme til Isdronningen mangler drama. Bestemt ikke. Men poesien i den kolde musikalske beretning er det vsentligste, og John Frandsen rammer en meget smuk og meget nordisk tone.
(Chr. Rimestad, Horsens Folkeblad)
Den sejrende Dronning
Odense Symfoniorkester uropfrte storladen cellokoncert af John Frandsen – og gjorde det smukt.
John Frandsens cellokoncert Salme til Isdronningen er et kolossalt storladent vrk. Det er p den ene side et vrk af intens koncentration, musiklag p musiklag, til tider helt uigennemtrngeligt. P den anden side har vrket den ubesvrede selvflgelighed, som al stor musik nok har. ()
Vrket falder i tre dele, tre satser om man vil. Frste del er et kmpe crescendo med en hvirvlende kulmination, der brat afbrydes af en cello kadence.
Mellemstykket – eller satsen – en rolig impressionistisk og umdelig smuk lys-del, der igen afbrydes af en cello kadence over til sidste sats eller afdeling.
I orkesteret former sidste del sig til et kmpe ritardando, men i dette ritardando af hendende lyd fortstter celloen i en nrmest uudslukkelig puls.
Det er p alle mder et stort og livgivende vrk.
(Svend Erik Srensen, Fyens Stiftstidende)
