AppleMark

 

 

 

V¾rkliste

Anmeldelser

Artikler

Noder

Indspilninger

V¾rknoter

Pressefotos

John Frandsen

artikler

 

 

 

 

 

 

 

 

Biografi v/ Svend Hvidtfelt Nielsen

 

Stilhed.

En trinvis stigende bev¾gelse i bratsch.

C-dur.

Piano pianissimo.

En harpeflageolet afrunder delikat f¿rste frase.

Stilhed, ny frase.

En klarinettone klinger med, men opdages egentlig f¿rst, da den som en rumklangseffekt bliver h¾ngende pŒ en tone som bratschen netop har forladt. En fl¿jtetone dukker frem af melodikken, som en tone der sidder fast, f¿r den igen glider ind og bort i melodiforl¿bet. Nu dukker ogsŒ et horn op langt borte, og andenviolinerne s¾tter an med bratschens tema, blot en sekund h¿jere, og langsomt, langsomt udfoldes en fuga, der ud af strygernes melodik langsomt lader resten af orkesteret tone frem. L¾s mereÉ

 

 

Guitaren – instrumenternes akvarelpensel

 

At skrive for guitaren er om noget begr¾nsningens kunst...

Guitaristen Erling M¿ldrup formulerede det engang (med guitaristens karakteristiske selvironi) pŒ denne mŒde:
Guitaren er et utrolig udtryksfuldt og dynamisk instrument. PŒ den kan man spille lige fra det svageste pianissimo, det lyder sŒledes: pling....! - til det kraftigste forte, det lyder sŒledes: pling...!

Den klassiske guitar er med andre ord intimitetens instrument. L¾s mereÉ

 

UD med ny musik!

 

Musikhistorien rummer mig bekendt ingen eksempler pŒ, at en genre har overlevet i en sŒ oph¿jet isolerethed fra sin egen samtid, som den, vores ny musik milj¿ befinder sig i for tiden. Det sker, at enkelte komponister bliver overset i deres levetid og rehabiliteret af eftertiden. Men en hel genre? Kunstnerne beh¿ver ikke n¿dvendigvis at v¾re elsket af folk; men de b¿r i det mindste kunne pŒkalde sig opm¾rksomhed. Hvordan generobrer vi den kulturelle dagsorden? L¾s mereÉ

 

 

 

DRÕs d¿dskamp

 

Da DRÕs generaldirekt¿r Kenneth Plummer i marts skulle fort¾lle om de barske konsekvenser af den manglende ¿konomistyring af DR-byggeriet og af DRÕs drift i det hele taget, lovede han, at han ville gennemf¿re Óintelligente besparelserÓ.

Han har i sandhed holdt ord: Man sparer nu al intelligens bort fra DR. L¾s mere...

 

 

 

Vulg¾r og banal? ja-tak!

 

Opera er stiliseringens sprog. Et univers for sk¾bner og situationer der er lager-than-life. Som kan oph¿jes til universelle. Til myter. Og jeg tror, det er her fascinationen ligger – ikke mindst for det moderne menneske. Vores tid t¿rster efter Õdet store dramaÕ. Og der er i virkeligheden ikke ret langt fra samtidens fantastiske fort¾llinger som fx ÓLord of the RingsÓ og ÓHarry PotterÓ til operaens sprog og udtryk.

 Jeg kunne t¾nke mig en nutidig musikdramatik, der i langt h¿jere grad turde udforske dette univers. Hvad gemmer der sig fx i tomrummet mellem musikdramatik og computerspil? Mellem opera og film? Hvad findes der af udtryksmuligheder i ingenmandslandet mellem Poul Ruders og Andrew Lloyd Webber? L¾s mereÉ

 

 

 

Om nye salmer

 

Et af de vigtigste krav man kan stille til en salme er, at teksten og melodien skal berige og l¿fte os, tolke en f¾lles oplevelse af evangeliet, uddybe og perspektivere den. Derfor er det sŒ vigtigt, at man t¿r stŒ ved Ôde store f¿lelserÕ. Vi mŒ ikke i misforstŒet folkelighed g¿re tingene mindre end de er. Menneskelivet er fuldt af gŒder og modsigelser, og vi snyder hinanden for gode, store og afklarende oplevelser, hvis vi lyver os fra det. L¾s mereÉ

 

 

Melodi, raffinement og et ekko af romantik

– musik af John Frandsen

 

Det er melodien, man almindeligvis fremh¾ver hos John Frandsen. Hans s¾rlige melodiske Œre, sansen for den fint formede vokale melodik, som gennemstr¿mmer Frandsens musik. En melodik komponisten selv til tider har karakteriseret som ÓsurrealistiskÓ. L¾s mere...

 

 

 

Dansk musiks guldalder

 

Ny musik i Danmark har i de seneste Œrtier oplevet en guldalder. Der er et meget livskraftigt og produktivt milj¿ blandt bŒde komponister og ud¿vere, den stilistiske mangfoldighed er stor og kvaliteten af ny dansk musik nyder bredere og bredere anerkendelse. L¾s mere...

 

 

 

Kunsten at tegne en hane

– kronik i Berlingske Tidende, 1996

 

Samfundet beh¿ver kunsten, ogsŒ selvom den ikke altid er popul¾r. Sp¿rgsmŒl om kunstnerisk kvalitet er uforenelige med flertalstyranni. Derfor kr¾ver det et poliltisk mod at mobilisere den forn¿dne styrke over for de befolkningsgrupper, der altid er parat til at ¿nske kunstnerne hen, hvor peberet gror. Der scores ingen hurtige stemmer pŒ et forslag om h¿jere bevillinger til kunsten.  L¾s mere...