DRÕs d¿dskamp

– l¾serbrev i Jyllands-Posten, 27. juni 2007

 

Da DRÕs generaldirekt¿r Kenneth Plummer i marts skulle fort¾lle om de barske konsekvenser af den manglende ¿konomistyring af DR-byggeriet og af DRÕs drift i det hele taget, lovede han, at han ville gennemf¿re Óintelligente besparelserÓ.

 

Han har i sandhed holdt ord: Man sparer nu al intelligens bort fra DR. Den fyringsrunde, der netop er gennemf¿rt viser et ualmindeligt tydeligt og ubehageligt billede. Ledelsen har konsekvent valgt i sin spareplan at fokusere pŒ, hvordan man kan udfylde sendetiden sŒ billigt som muligt: Hvor koster et sendeminut mindst? Man siger farvel til medarbejdere, der har dyb faglig indsigt, og som har v¾ret garanter for kompetent formidling, innovation, fordybelse og indsigt. For fremtiden vil vi fŒ et DR, der vil levere endel¿s flow-radio, computerstyrede musikprogrammer, nyhedsstof af samme kvalitet som gratisaviserne etc. Hvad vi ser i disse dage er en d¿dskamp. DR er i realiteten under afvikling som national kulturinstitution.

 

Jeg kan ikke begribe, at netop en borgerlig regering kan sidde passivt og se pŒ det. Siden Fogh-regeringens tiltr¾den har man sat v¾rdipolitikken pŒ dagsordenen, man har udarbejdet nationale kulturkanoner, og man har talt varmt og engageret om vigtigheden af ytringsfrihed og national sammenh¾ngskraft. Nu forvitrer den institution, der mere end nogen anden i nyere tid har udgjort danskernes f¾lles reference. Vi taler om det DR, der har givet b¿rnene begavet b¿rne-TV og de voksne store kulturoplevelser som Panduro-spillene, Matador, Kr¿niken og Rejseholdet. Som har sat en ¾re i at afspejle hele det danske musikliv med optagelser fra landets koncertsale og festivalscener. Som har insisteret pŒ at gŒ i dybden med tankev¾kkende og provokerende journalistik, levende debatprogrammer og begavet nyhedsformidling. Lad v¾re, at der til tider har v¾ret diskussion om DRÕs politiske slagside – DRÕs betydning for vores nationale identitet er indiskutabel.

 

De enestŒende kompetencer, den enorme sum af faglig viden og erfaringer i god kulturformidling, som DRÕs medarbejdere repr¾senterer, er bygget op igennem en menneskealder. Alt det kastes nu pŒ gaden i en rask hŒndevending. Ansvaret for denne nationale misgerning mŒ deles mellem DRÕs udygtige ledelse og de danske folketingspolitikere.

 

DRÕs ledere lyver, nŒr de pŒstŒr, at det kan lade sig g¿re at opretholde DR som en public service institution under de nye vilkŒr. Virkeligheden vil snart vise en radio- og TV-station, der ikke er til at kende fra de utallige kommercielle tilbud, der allerede findes. DR kan ikke med kvaliteten i behold spare sig ud af de aktuelle problemer. Det er sandheden, og den stŒr lysende klart allerede nu. Hvis DR skal overleve som kulturinstitution, sŒ er der derfor brug for bŒde en ¿konomisk hŒndsr¾kning fra politikerne og en mere kompetent og begavet ledelse af DR.

 

Sagen haster! En nedsmeltning af DR som hele Danmarks Radio kan meget vel vise sig om 10-15 Œr at v¾re den st¿rste katastrofe i vor tid for dansk kultur og for vores tradition for demokratisk samtale.

 

John Frandsen

Komponist