Dansk musiks guldalder

 

Ny musik i Danmark har i de seneste Œrtier oplevet en guldalder. Der er et meget livskraftigt og produktivt milj¿ blandt bŒde komponister og ud¿vere, den stilistiske mangfoldighed er stor og kvaliteten af ny dansk musik nyder bredere og bredere anerkendelse.

 

Det skyldes i h¿j grad det faktum, at landets to st¿rste musikkonservatorier i en lang periode fra 1970Õerne og indtil for fŒ Œr siden satsede st¾rkt og dristigt pŒ netop samtidsmusikken. Der var store komponistklasser ved begge konservatorier, og de arrangerede koncertserier og festivaler, hvor unge komponister og musikere fik en platform for deres samarbejde. Det har siden resulteret i oprettelsen af en r¾kke unge ensembler, som vier en stor del af deres virksomhed til ny musik, og som forstŒr at formidle musikken med bŒde kompetence og entusiasme. De ledende l¾rerkr¾fter ved konservatorierne har forstŒet at give plads til stilistiske og ¾stetiske forskelle – der har ikke v¾ret tradition for eksklusive og ensidige kompositionsskoler i Danmark, i hvert fald ikke i den generation, der befolker scenen i dag.

 

I en lang periode underst¿ttede staten denne positive udvikling pŒ forskellige mŒder. Statens Kunstfond blev oprettet allerede i 1964 – faktisk har Danmark verdens ¾ldste Kunstfond. Herfra tildeler staten bestillingshonorarer, arbejdslegater, produktionspr¾mier m.m. til skabende kunstnere inden for billedkunst, litteratur, musik, teater, film, arkitektur og kunsthŒndv¾rk. Tildelingerne sker efter det sŒkaldte Óarmsl¾ngdeprincipÓ, som er et Nordisk begreb for en model, hvor politikernes indflydelse pŒ kunstst¿tten er begr¾nset til alene at vedr¿re selve rammerne – de konkrete afg¿relser om st¿tte til kunstneriske projekter er lagt ud (i en armsl¾ngdes afstand) til fagkyndige udvalg, sammensat med og af kunstmilj¿erne selv.

 

Ved siden af Kunstfonden oprettedes Statens MusikrŒd – pŒ basis af en omfattende Musiklov, som fastsatte tilsvarende frie rammer for den statslige st¿tte til andre sider af musiklivet: uddannelse, koncertliv, ensemblest¿tte, festivaler, musikinformation, formidling m.m.

 

Ny struktur

 

Hele denne struktur, som sŒledes har skabt bem¾rkelsesv¾rdige resultater for dansk samtidsmusik, blev afg¿rende ¾ndret i 2003. Da besluttede det danske parlament at l¾gge alle disse funktioner sammen i en ny stor organisation ved navn Kunststyrelsen. Det skete med et ¿nske om at skabe en mere enkel og gennemskuelig struktur; men indtil videre mŒ man betegne projektet som en fiasko. En lang r¾kke af de funktioner, som tidligere blev varetaget af medarbejdere og udvalgsmedlemmer i t¾t kontakt med det aktive musikliv, er i dag enten helt forsvundet eller trukket bort fra det faglige milj¿ og over i det politiske.

 

Skadevirkningerne er det endnu for tidligt at danne sig fuldt overblik over. Men der spores allerede en tendens til ¿get centralisme og bureaukratisering, og et tilsvarende dalende engagement i alle formidlende og organiserende led i det danske musikliv.

 

Situationen er stadig den, at der er et us¾dvanligt stort og v¾rdifuldt kunstnerisk potentiale i ny dansk musik. Der skrives nye v¾rker, som v¾kker begejstrede reaktioner i ind- og udland, fx er der i de seneste Œr skrevet fire nye store operaer til Danmarks nationalscene, og i denne s¾son har 10 danske komponister fŒet uropf¿rt symfoniske eventyr rundt omkring i verden baseret pŒ fort¾llinger af vores nationaldigter H. C. Andersen. Der er ogsŒ (endnu) t¾tte realtioner mellem skabere og ud¿vere i vores nationale musikliv. Men de rammer, der arbejdes under, slider pŒ velviljen og entusiasmen. Det g¾lder bŒde nationalt og internationalt: hjemme i Danmark svigter den fagkyndige opbakning, og i udlandet er det i dag n¾rmest umuligt at opdrive professionel og pŒlidelig information om dansk musik. Dermed svigtes den opf¿lgning af succesÕerne, som skulle medvirke til at placere de nye v¾rker som en del af det faste repertoire.

 

Nordisk samarbejde

 

I de fem nordiske lande har der eksisteret en lang tradition for musiksamarbejde, bl.a. omkring afholdelsen af to vigtige nordiske festivaler: Ung Nordisk Musik, som pr¾senterer musik af skandinaviske komponister under 30 Œr, som regel opf¿rt af konservatoriestuderende musikere, og Nordiske Musikdage, som er en bredere festival for nordisk samtidsmusik, og som arrangeres hvert andet Œr af de fem komponistforeninger i f¾llesskab.

 

Dette nordiske samarbejde er blevet yderligere intensiveret i de seneste Œr. Det sker i stigende grad i dialog med vigtige festivaler eller samarbejdspartnere uden for Norden. Og det sker i erkendelse af, at resten af Verden opfatter Norden som en sammenh¾ngende region. Der er afg¿rende individuelle s¾rpr¾g og kendetegn ved de enkelte landes musiktradition, men der er ogsŒ nogle f¾llestr¾k, som g¿r det meningsfuldt at arbejde t¾t sammen. Det er vores intention at styrke dette samarbejde i de kommende Œr og bruge det som platform for etableringen af et st¾rkere netv¾rk med komponister i resten af Europa.

 

John Frandsen

Formand for

Dansk Komponist Forening