f. 1956 i Aalborg.
 
Hovedfagseksamen (cand.phil.) i musik fra Århus Universitet 1982.
Kirkemusikalsk diplomeksamen fra Det Jydske Musikkonservatorium 1983 
med domorganist Anders Riber som lærer.
Diplomeksamen i komposition sammesteds 1985, 
med Hans Abrahamsen og Karl Aage Rasmussen som lærere.
1991-1994 dirigentstudier ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
 
Lærer ved Musikvidenskabeligt Institut på Aarhus Universitet 1978-1983.
Lærer ved Det Jydske Musikkonservatorium 1980-1996.
Ansat som organist ved Helligåndskirken Århus 1984-1993, ved Farum Kirke 1993-1995,
og fra 1995 ved Stavnsholtkirken i Farum.

Dirigent for Cantilena Koret, Århus 1983-1993.
1993-1996 dirigent for Århus Amts Ungdomssymfoniorkester.
Siden 1997 dirigent for kammerkoret Convivium, 
som han stiftede i samarbejde med organistkollegaen Allan Rasmussen.

Siden 1996 freelance producer ved Danmarks Radio, hvor han især har arbejdet for 
DR RadioUnderholdningsOrkesteret og DR Radiosymfoniorkesteret.
Flere af hans cd-produktioner med disse ensembler har vundet Danish Music Awards.

1993-1995 udpeget som formand for Statens Kunstfonds tonekunstudvalg, 
det sidste år yderligere som formand for fondens bestyrelse.
Fhv. medlem af bestyrelserne for Den Anden Opera og Musikinformationscenteret. 
1999-2008 formand for Dansk Komponistforening og medlem af KODA’s råd.
Fra 2000 formand for KODA Dramatik
2002-2005 formand for bestyrelsen for Phonofile.dk.
2004-2007 præsident for Nordisk Komponistråd
2006-2009 vicepræsident for European Composers’ Forum
Fra 2008 bestyrelsesformand for Edition Samfundet og for Vokalgruppen Ars Nova
John Frandsen, curriculum
English cv
Værkliste
Uropførelser
Anmeldelser
Indspilninger
Pressefoto
Kontakt


Curriculum.htmlhttp://dvm.nu/hierarchy/contemp/komponister/df/frandsenjohn/?format=medium&type=contemp&page-off=1&record-off=1http://dvm.nu/hierarchy/contemp/komponister/df/frandsenjohn?focus=&format=medium&type=contemp&advanced_search=&simple_search=&cclterm1=&cclfield1=&page-off=1&record-off=1&format=shorthttp://www.johnfrandsen.eu/anmeldelserRecordings.htmlFoto.htmlmailto:jf@johnfrandsen.eu?subject=shapeimage_4_link_0shapeimage_4_link_1shapeimage_4_link_2shapeimage_4_link_3shapeimage_4_link_4shapeimage_4_link_5shapeimage_4_link_6
John Frandsen har skrevet en del vokalmusik, solo- såvel som korværker.
De vigtigste titler indenfor denne genre er Blake-cyklus'erne Songs of Innocence (1984) og Songs of Experience (1991) for sang og guitar, Seven Silly Songs (1987) for mezzo og guitar, Winternächte (1989) for mezzo og bratsch og Fons Amoris (1998) for kor a cappella. En del værker er kirkelige, heriblandt Stabat Mater (1986) for 
tenor/sopran og orgel, Magnificat (1990) for dobbeltkor og Messe til det nye Årtusinde (1999) for soli, kor, orgel og orkester, som uropførtes i Århus Domkirke nytårsnat 1999/2000. Fra de seneste år stammer to større latinske motetter med tekster fra Davids Salmer, Benedic Domino (2006) skrevet til hans eget kammerkor Convivium, De Profundis (2007) skrevet til Vokalgruppen Ars Nova, og The Divine Zoo (2010) til DR Pigekoret. I november 2010 afsluttede han arbejdet på et “Requiem”, som er bestilt af DR Radiosymfoniorkesteret til planlagt uropførelse i sæson 2012/13.
 
Også i instrumentalværkerne spiller det sangbare, melodiske element en fremtrædende rolle. Det gælder i udpræget grad i de tidlige værker som String Song (1980) for strygekvartet, blæserkvintetten Avers/Revers (1985) og Nature morte (1986) for guitar solo. I senere værker er den melodiske gestik mere brudt og fragmentarisk - f.eks. i symfonien Dæmonernes Dans (1988), strygekvartet nr. 2 Danse macabre (1991) og cellokoncerten Salme til Isdronningen (1999). Ofte leges med associationer til kendte musikalske genrer og stilarter. Det giver til tider musikken et tvetydigt og underfundigt udtryk. Det gælder f.eks. Variations on a Falling Star (1996) for kammerensemble, der er udformet som en række variationer over en kendt Disney-melodi, og i Playtime (2007) for strygerorkester, der leger med blues-fragmenter. Også det abstrakte instrumentalteater har haft hans interesse, hvilket bl.a. kommer til udtryk i blæserkvintet nr. 2 De/cadences (1987) og i Askefuglen (1992) for kor og bånd.
 
Som operakomponist har John Frandsen gjort sig markant gældende. I maj 1995 uropførte Musikteateret "Undergrunden" hans opera Amalie baseret på Amalie Skrams forfatterskab. En del af musikken herfra indgår i Amalie suite for kammerorkester. I 1997 uropførtes hans monodrama Dronning Boudicca på Den Anden Opera, og fra 1998 påbegyndte han arbejdet på en operatrilogi baseret på Svend Åge Madsens roman Tugt og Utugt i Mellemtiden, et projekt der realiseres i samarbejde med Århus Sommeropera. 1. del uropførtes i sommeren 1998, og 2. del to år senere i 2000. 3. del fik sin urpremiere i august 2004 i forbindelse med en samlet opførelse af hele trilogien. I sommeren 2001 uropførtes kirkeoperaen Undermålerne til tekst af Ivar Gjørup, forfatter af tegneserien "Egoland". Og 15. marts 2003 havde Det Kgl. Teater urpremiere på hans første store symfoniske helaftensopera I-K-O-N™ med libretto af Sanne Bjerg og i Peter Langdals instruktion. Tugt og Utugt blev præmieret af Statens Kunstfond i december 2004 og Reumert-nomineret i marts 2005.
Blakesange.htmlSeven%20Silly%20Songs.htmlKirkemusik.htmlThe%20Divine%20Zoo.htmlRequiem.htmlString%20Song.htmlAvers-revers.htmlGuitar.html48A50102-BDAC-4895-87CC-146B3770E728.htmlDanse%20macabre.html48A50102-BDAC-4895-87CC-146B3770E728.htmlFalling%20Star.htmlPlaytime.htmlDe-cadences.htmlElectronica.htmlAmalie.htmlAmalie%20suite.htmlBoudicca.htmlTugt%20og%20Utugt.htmlA11B9A93-1283-4EA8-BD0B-4EECF8F63884.html90203144-FD80-4E49-AF7D-E7447DDEF949.htmlshapeimage_5_link_0shapeimage_5_link_1shapeimage_5_link_2shapeimage_5_link_3shapeimage_5_link_4shapeimage_5_link_5shapeimage_5_link_6shapeimage_5_link_7shapeimage_5_link_8shapeimage_5_link_9shapeimage_5_link_10shapeimage_5_link_11shapeimage_5_link_12shapeimage_5_link_13shapeimage_5_link_14shapeimage_5_link_15shapeimage_5_link_16shapeimage_5_link_17shapeimage_5_link_18shapeimage_5_link_19shapeimage_5_link_20
Udskriftsvenlig version - klik herhttp://www.johnfrandsen.eu/notes/JohnFr.cv.pdfshapeimage_7_link_0