April 2019







Foråret så sagte kommer. Solen og lyset får magt, blomster pibler op af jorden, buske og træer står på spring. En skøn og livsbekræftende tid...!


Jeg arbejder på et par mindre stykker, som jeg gerne vil afslutte, inden jeg for alvor skal begrave mig i mit næste store operaprojekt. Det er en harpesolo til Tine Rehling - et værk, der har været (alt for!) længe undervejs, men som jeg nu omsider får gjort klar til hende. Værket får titlen Orpheus; det var ham den syngende harpenist i antikken, som var så blændende og forførende en musiker, at han formåede at spille sin elskede Eurydike op fra de dødes rige, fra Hades. Dog på den betingelse, at han ikke vendte sig for at betragte hende på vejen op. En betingelse, han naturligvis ikke magtede at overholde... Værket indgår i min Olympiske Suite; en længere række værker, der alle er inspireret af skikkelser fra den græske mytologi.


Jeg har også lovet at have en klaversonate klar i løbet af foråret til pianisten Galya Kolarova, som sidste år udgav en smuk cd-indspilning sammen med cellisten Adam Stadnicki af min cellosonate Kaleidoscope. Nu er hun i gang med en solo cd, hvor hun gerne vil inkludere et nyt klaverværk af mig. Det glæder jeg mig til - hun er en blændende pianist.


Og endelig skriver jeg en kormotet til det fremragende Ars Nova Ensemble og deres dirigent Paul Hillier. Det bliver en liturgisk sats over den gamle latinske nadvertekst O Sacrum Convivium. Motetten skal indgå i et forløb med messesatser af renæssancekomponisten Ockeghem. Værket bliver uropført til september ved den årlige Open Days Festival i Aalborg.


Og så byder sommeren på et par lidt forsinkede uropførelser:

i maj spiller AROS guitarduo min Rollercoaster for første gang. Stykket var egentlig skrevet til duoens debutkoncert sidste år, men af forskellige grunde nåede det ikke med på programmet. Og til august kommer den unge kinesiske slagtøjsvirtuos Wu Yan til Farum for at urpføre min store marimbasolo Ballerina. En koncert, der måtte udsættes sidste år pga. sygdom.


***


Resten af 2019 vil være domineret af mit næste store operaprojekt. Det er en fortælling om Marie Grubbe, baseret på Lone Hørslevs bog fra 2014 af samme navn. Romanen beskriver de helt afgørende tidlige år i Marie Grubbes liv, hvor hun opdager sig selv og sine drifter og seksualitet. Hvor hun indleder den kompromisløse hengiven sig til sin krop og sine lyster, som giver hende vilde og sanselige oplevelser, men som samtidig fører hende ud i en ufattelig social deroute. Bogens handling udspller sig i 1666 - et år, som mange fortolkede som apokalypsens år, fordi det rummede “dyrets tal” 666 fra Johannes’ Åbenbaring.

Tro, død og lidenskabelig kærlighed blander sig i et sanseligt, højspændt drama i Lones roman. Et drama, der både beskriver, hvor langt frygten for den ultimative katastrofe kan drive os ud, og som samtidig fortæller historien om, hvor frygtløs længslen efter kærlighed og erotik kan gøre os. Stærkt og fascinerende operastof, med andre ord!

Med operaen vil vi bl.a. stille skarpt på spændingsfeltet mellem den kollektive frygt og den personlige. For ligesom Marie Grubbe gjorde det, lever også vi i en tid, der opleves som skræmmende. Dommedag er nær! Mange oplever deres sikkerhed truet af strukturer og tendenser og ændringer i basale livsvilkår, som man ikke har individuel indflydelse på. Hvad gør man så? Rykker man tættere sammen, demonstrerer, skriver læserbreve? Eller begynder man i stedet at leve mere vildt, gribe nuet, kaste sig ud i eventyr og udskejelser, nu hvor der alligevel ikke er udsigt til en fremtid?

Marie Grubbe valgte det sidste. Med samtidens øjne: tankeløst, ubegribeligt, æresløst. I dag vil vi måske snarere sige: modigt, kompromisløst og lidenskabeligt.

Med musikken ønsker jeg at etablere en dialog mellem den tid, barokken, som dramaet udspiller sig i, og vores egen tid. Præcis som også Lones roman gør det. Jeg kommer til at anvende nogle af de gestiske figurer, der kendetegner barokken. Ikke som egentlige stilpasticher, men snarere ved at tage udgangspunkt i den særlige musikalske ‘retorik’. der udfoldes i barokmusikken, og lade den udspille sig i et nutidigt tonesprog. Nogle af afsnittene vil fx benytte klassiske danseformer fra barokken (menuet, gigue, allemande etc.) - men i nutidig iklædning. Andre afsnit vil gøre brug af særlige vendinger (fx seufzer-figuren, lamentobassen eller jubilomotivet), der var typiske for barokmusikken; men her indplaceret i en moderne klangverden. Og andre igen vil benytte satsprincipper fra barokken som passacaglia, kanon og pastorale.

Vi fik lejlighed til at afprøve sådanne virkninger i en workshop, som vi afholdt i foråret 2018, og de havde stor effekt. Jeg har desuden brugt et nyskrevet kammerværk til Ensemble Prisme (uropført maj 2018) til at arbejde med disse teknikker. Værket hedder Barock’nRoll og er udformet som en slags “fransk suite” med referencer til barokkens dansesatser. Dele af musikken i operaen vil være i familie med dette værk.


P.t. har vi så godt som færdiggjort arbejdet med librtettoen. Den er blevet til i samarbejde mellem mig og stykkets instruktør, Madeleine Juul Rønn. De øvrige medlemmer af projektets kunstneriske team er Gøje Rostrup (scenograf) og Radmila Rajic, som via sit Copenhagen Chamber Performance var den oprindelige initiativtager til det hele. Og så selvfølgelig David Riddell og hans skønne musikere fra Randers Kammerensemble. Det bliver en stor fornøjelse at arbejde sammen med dem igen!


John Frandsen