December 2025

Evigt ejes kun det tabte. November blev en hård måned, hvor to af vores nærmeste venner med blot en uges mellemrum tabte kampen mod kræften. Johanne, som var gift i næsten fyrre år med min allerbedste ven fra ungdomsårene, Lars. Et par, som vi har levet med, boet sammen med, rejst verden rundt med i en halv menneskealder. Et rigtigt livsvidne. Og mindre end en uge senere Per Drud - også en gammel ven helt tilbage fra studietiden. Han og Lise var sammen med Lars og Johanne faste medlemmer af den lille flok, som vi i mere end 40 år har holdt nytår sammen med. Det er et kolossalt savn, at de to mennesker ikke er her mere.

Når døden således puster én i nakken, giver det anledning til refleksion. Til grundig overvejelse af, hvad man bruger sin tid og sit liv på. Den slags overvejelser var jeg allerede dybt inde i, da disse dødsfald ramte - det har jeg faktisk været i nogen tid.

Jeg overtog jobbet som chef for Underholdningsorkestret i august 2024 med den klare opgave at bringe orgnisationen på ret køl igen efter en meget turbulent periode. Jeg føler, at denne opgave er løst nu; og jeg oplever samtidigt et voksende savn efter mine 'kreative' timer. Et arbejde som administrerende direktør stiller krav til mange timers engagement i netop det administrative. Møder, planer, strategier, korrespondance... Det har været spændende, og jeg har følt mig privilegeret over at få mulighed for at prøve den side af mig selv af på så højt niveau.

Men jeg har aldrig defineret mig selv som skrivebordsgeneral. Jeg savner i stigende grad mit skabende og udøvende musikerskab. Og det førte til, at jeg i oktober traf beslutning om at søge tilbage til min oprindlige stilling som organist i Stavnsholtkirken. Den blev aldrig besat, efter at jeg forlod den i foråret, og nu figurerede der derfor et genopslag.

Jeg besluttede at sende en ansøgning, og jeg var heldig at komme i betragtning. Alt foregik helt efter bogen, jeg måtte igennem prøvespil og ansættelsessamtale; men lykkeligvis har jeg fået stillingen tilbage. Så nu genstarter jeg mit liv som kirkemusiker i Farum Sognmed virkning fra 1. marts. Jeg bliver hængende endnu nogle måneder i orkestret, indtil de dér har haft tid til at finde en ny chef.

Jeg glæder mig til igen at få god tid til musikken. Både til at spille og til at komponere. Og der ligger et par fine opgaver og venter. Først og fremmest skal jeg skirve et stort orkesterværk til Odense Symfoniorkester, som fejrer 80 års fødselsdag i okrtober 2026. Det bliver en 'koncert for orkester' - dvs. et værk, der præsenterer en række af orkestrets dygtige musikere i mere fremskudte, solistiske roller end en almindelig symfoni. Den får titlen ZEUS, og bliver et musikalsk portræt af den græske overgud. Et hovedværk i min værkserie Olympic Suite.

Samtidig skal der findes tid til et par mindre opgaver. Jeg bearbejder min orkestrering af Schuberts Winterreise til brug for en række koncerter i Kina med tenoren Peter Lodahl og et kinesisk kammerorkester. Og jeg skal skrive et par minutters fanfarer for lurblæsere i anledning af indvielsen til maj næste år af et nyt besøgscenter for de store lurfund ved Lynge. En sjov udfordring!

Her til jul venter et par opførelser af mit arrangement af Händels Messias for Storstrøms Kammerensemble. Det bliver barokmusik i helt nye klæder: der er langt fra 1700-tallets klangverden til et ensemble af fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver og tre strygere. Og 21, februar uropføres mit korte orkesterværk Morpheus ved en koncert i samarbejde mellem DR og Underholdningsorkestret, hvor den overordnede ramme er RO PÅ! - musik og meditation.

Heldigvis er det ikke arbejde altsammen. Jeg glæder mig også til en hverdag, der levner mere tid til samværet med Fruen, børnene og vennerne. Og til at læse en god bog eller en morgenavis...

John Frandsen

Aktuelle links

Requiem

Beauty And the Beast

Olympic Suite

Morpheus

Winterreise

Simon Grotrian

Nyhedsarkiv