(placeholder)

Guitar

Guitar solo


Nature Morte (1986)

    Perpetuum mobile

    Interlude (l'ame déchirée)    

    Arabesque

    Cadence

    Nocturne

Score   

Recording: Erling Møldrup "Early Morn"

Danacord DACOCD 594


The Painter's Palette (1989)

    10 easy pieces for guitar

Score

Recording: Jesper Lützhøft

IRIS records IRISCD 0102


Folia Folle (2008)

Score

Recording: Anders Borbye "ReFolia"

Gateway Music




Guitar Duo


Twilight (1992)

Score

Recordings:

Scandinavian Guitar Duo

DMF-cd DKCD 0394

Den Danske Guitarduo "Night Birds"

Point


Nocturnal Procession (2001)

Score




Guitarkvartet guitar quartet


Tre danse (1994) for guitarkvartet

Andantino

Grave

Presto energico

Recording: Corona Guitarkvartet "Northpoints"



Lørdagsvariationer (2005)

Score





Kammermusik med guitar

chamber works with guitar


HighLight (1992) for fløjte og guitar flute & guitar


Sleepwalker’s Tapdance (1995)

for viola, fagot og guitar viola, bassoon & guitar


Step by Step (1997)

for fløjte, violin og guitar flute, violin & guitar


Skyggespil (1990/2009)

for baryton, fløjte, klarinet, guitar, accordeon, cello

for barytone, flute, clarinet, guitar, accordion, cello




Musikdramatik med guitar

music theatre works with guitar


Boudicca (1997) monodrama for

soprano, saxophone, guitar & percussion


Besigtigelse af en Afgrund (2010) monologue for tenor, guitar & electronics


Guitaren – instrumenternes akvarelpensel

af John Frandsen

Min interesse for den klassiske guitar skyldes oprindelig en legendarisk ildsjæl fra Århus: Det Jyske Musikkonservatoriums ubestridte guitar-guru Erling Møldrup. Han kastede mig ud i de første opgaver for instrumentet - og det viste sig virkelig at være noget af en opgave! At skrive for guitaren er om noget begrænsningens kunst...


Erling Møldrup formulerede det selv (med guitaristens karakteristiske selvironi) på denne måde:

Guitaren er et utrolig udtryksfuldt og dynamisk instrument. På den kan man spille lige fra det svageste pianissimo, det lyder således: pling....! - til det kraftigste forte, det lyder således: pling...!


en slags filigran er en særlig disciplin - og kræver en særlig disciplin af sin udøver, hvadenten vi her taler om komponisten eller musikeren. Sammenlignet med andre musikere er der derfor blandt guitarister en usædvanlig stærk tradition for analytisk fordybelse i musikken. Vi træffer her (ofte) en musikertype, der søger tæt ind til værkets konstruktion, og som interesseret og nysgerrigt kigger komponisten over skulderen.


At få lov at samarbejde med den udøvende på en sådan dybdeborende måde, det er noget af en gave for en komponist. Og ikke mindst derfor har jeg (der selv kun med største besvær kan finde en d-mol akkord på instrumentet) haft glæde af gang på gang at vende tilbage til guitarens miniatureverden.


Men ikke blot derfor! For det at arbejde inden for så svage nuancer skærper virkelig sansen for detaljen. Som et kontrapunkt til den sanselige beruselse i symfonisk velklang eller højspændt musikdramatik er det faktisk skønt engang imellem at hengive sig til den lillebitte - men ikke af den grund mindre frydefulde - forskel på guitarens forte og piano.