Nytår 2015/2016

Hvad er det dog, der sker for vores lille land i disse tider? Den åbenhed og venlighed, der tidligere kendetegnede det at være dansk, er pludselig blevet forvandlet til en grim cocktail af mistænksomhed, fremmedhad og frygt. Vi har fået en politisk ledelse, der i rasende hast river alt ned - vores internationale omdømme, vores kultur- og åndsliv, vores uddannelsesniveau, vores grønne politik. Som lader hånt om indgåede aftaler og om tidligere ambitioner i forhold til internationalt samarbejde, til indsatsen overfor u-landene, til klimamålene og til håndteringen af verdens flygtninge.

Det sidste er næsten det allermest skammelige. At tænke sig, at Danmark har et Folketing, hvor et meget stort flertal synes, at det er i orden at berøve flygtninge, der kommer hertil, deres sidste personlige værdigenstande... Det er virkelig ikke med stolthed, man kalder sig dansker i denne tid.

Mit nytårsønske for 2016 er, at vores regering må blive fældet på sine ugerninger. Men min forhåbning er ikke stor, for det er rent ud sagt deprimerende at se, hvordan også vores store oppositionsparti er i skred. Den totale nedsmeltning af politisk anstændighed har åbenbart bredt sig som en virus overalt.

Man har naturligvis lov at håbe på (ja, vel endda forvente) at pendulet på et tidspunkt vender og begynder at gå den anden vej. Men jeg er bange for, at det kan tage mange år; og det er frygteligt at tænke på, hvor meget der kan ødelægges inden da.

Med en kormotet over Poul Borums smukke nytårstekst vil jeg sende mine bedste ønsker om en snarlig helbredelse af vores syge samfund. Godt nytår. Trods alt.

I grel kontrast til al denne mørke elendighed har 2015 på det private og professionelle plan været et lykkeligt og skelsættende år.

Efter et meget langt forløb faldt endelig alle vores flytteplaner på plads. Vi fik solgt vores skønne Gamle Skole, hvor vi har haft 20 fantastiske år med nærmest ubegrænsede rammer om både familie- og arbejdsliv. Og i stedet er vi så flyttet ned i et meget lille og lavloftet gammelt bondehus fra 1700-tallet - gult bindingsværk, småsprossede vinduer og stråtag; beliggende lige neden for den gamle middelalderkirke i Farum. Tæt på Farum Sø og på skov og åbne vidder. En idyl, der er som klippet direkte ud af en Morten Korch-film! Plads er der til gengæld ikke så meget af, så vi har været igennem en kompliceret øvelse, hvor der skulle siges farvel til mange ejendele. Kunsten at "koge fonden ind", som én af vores venner kaldte det...

2015 blev også året, hvor jeg modtog Carl Nielsen Legatet. Det fylder mig stadig med stor, stor taknemmelighed og en dyb indre glæde. Det er en kolossal opmuntring at modtage en sådan hæderspris. Selve priskoncerten 27. november var en uforglemmelig oplevelse; Dronningesalen var fyldt af venner, kolleger og publikummer, der gav en varm opbakning til alle os tre prismodtagere. Det er et dejligt skub i ryggen i forhold til éns videre arbejde!

Vi glæder os også over, at det går godt for alle vores tre børn. Birgitte er blevet færdig med sin uddannelse som skolelærer og har skaffet sig et fast job. Og så venter hun familieforøgelse til foråret: i april kommer hendes nummer tre til verden. Morten stormer fremad som ambitiøs kontratenor. Han blev kåret som årets unge operatalent ved Copenhagen Opera Festival 2015, så også han mærkede glæden og opmuntringen ved at blive prismodtager. Og Anette knokler løs med hele tre jobs: som påklæder på Det Kgl. Teater, som piccoline på Kvæsthuset og som kirkesanger i Valby. Flittig pige!

2015 bød desuden på opera på Teater République, hvor min seneste kammeropera Et Dukkehjem spillede i det meste af maj måned. Det var en opsætning, som jeg blev meget glad for. Og det var der heldigvis også andre, der blev - forestillingen blev vel modtaget af både publikum og anmeldere.

Fra september 2015 har jeg indledt et års engagement som huskomponist ved Rønnebæksholm. Her har jeg allerede haft to uropførelser: Duoen Sisyfos for accordion og cembalo, og strygekvartetten Penelopeia. Til foråret følger endnu et værk med titel fra den græske mytologi: kamerkoncerten Dionysos, som skrives til Storstrøms Kammerensemble. Værket uropføres i april 2016 - mere eksakte oplysninger om tidspunktet følger senere.

Når Rønnebæksholm-projektet afsluttes følger arbejdet med en kammeropera over Kaj Munks liv og skæbne. Den bliver til i samarbejde med Cumulus Teateret og Takkelloftet på Den Kgl. Opera. Librettoen skrives af Vilhelm Topsøe, som har beskæftiget sig i mange år med Kaj Munk. Og igen får jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med min søn Morten, som skal synge hovedrollen som Kaj Munk. Foruden ham medvirker også mezzoen Liv Oddveig Midtmageli i rollen som Munks hustru, Lise. Og så spiller KOTTOS ensemble til. Forestillingen er programsat til premiere på Takelloftet i januar 2017.

John Frandsen