Februar 2018




Netop hjemkommet efter en fantastisk og uforglemmelig rejse til Cuba. Et spændende land med store og voldsomme kontraster, både naturmæssigt og historisk. Et land med knappe ressourcer, men med en boblende livsglæde og appetit, som er smittende. Smuk natur, azurblåt hav, gamle amerikanerbiler, rom og cigarer, salsa på hvert et gadehjørne. Cubanerne har tydeligvis svært ved at bevare pessimismen - det kunne vi andre måske godt lære lidt af!


Tilbage til arbejdsbordet - desværre dog med et brækket håndled efter et fald i bjergene bag Trinidad. Øv! Det går hurtigt op for én, hvor meget man bruger sin venstre hånd til...


2018 bliver et arbejdsomt år. Jeg glæder mig til en stribe gode projekter, som ligger og venter. Jeg har bestillingsopgaver fra nogle af mine yndlingsmusikere: En harpesolo til skønne Tine Rehling, der er i gang med at samle nyt repertoire til en kommende solo-cd. Og et kammermusikværk til ensemblet TECHNO, som er skabt af Storstrøms Kammerensembles klarinettist, Martin Kejser - jeg forestiller mig, at det skal være et rigtigt udadvendt og energisk stykke (techno)-musik. Måske  endda med cubanske salsa-inspirationer? Og en ny guitarduo til de to unge Århus-virtuoser Simon Wildau og Mikkel Egelund Nielsen, som sammen udgør AROS guitarduo. De vandt prisen for bedste fremførelse af et nyt dansk værk ved P2 Kammermusik-konkurrencen i efteråret 2017 med en forrygende opførelse af min gamle guitarduo Twilight. Det bliver herligt at kunne fodre dem med nye toner.


Ellers kommer 2018-19 i høj grad til (igen-igen) at stå i operaens tegn.


Okbtober-november byder på en genopsætning af den lille Kaj Munk-opera Martyriet, som havde urpremiere på Takkelloftet i januar 2017. Cumulus Teateret, som er operaens producent, har solgt forestillingen til turné rundt i Danmark, og især glæder jeg mig til at se den opført i Munks egen sognekirke, Vedersø Kirke, hvor vi spiller 30. og 31. oktober.


Derefter er der to nye kammeroperaprojekter undervejs. Det bliver to meget forskellige produktioner.


Den ene bliver til med udgangspunkt i den gruppe, der skabte  Martyriet. Dvs. librettisten Vilhelm Topsøe og hans datter, instruktøren Tine Topsøe. Igen bliver det en forestilling, der fortæller om en markant historisk skæbne, nemlig opfinderen og ingeniøren Alfred Nobel, der var ophavsmand til både dynamitten og til Nobelpriserne - bl.a. fredprisen.


Dette spændingsfelt imellem krigsproducenten og fredselskeren har sin psykologiske parallel i hans meget komplekse personlighed. Han levede livet igennem i en stærk spænding imellem to meget forskellige kvinder, der begge fascinerede ham - og var fascineret af ham.


Nobel var overbevist om, at netop opfindelsen af dynamitten - et dengang uhørt effektivt våben - ville have en så afskrækkende effekt, at enhver tanke om at starte en krig ville blive utænkelig. Han var derfor stærkt generet af den karakteristik, som Le Figaros franske chefredaktør gav af ham som "Dødens Købmand".


Logikken kender vi igen fra senere tiders tanker om våbenbalance - særligt forestillingen om atombombens afskrækende virkning. Men holder den logik? Er historien ikke netop fuld af eksempler på, hvad højt placerede galninge i et presset øjeblik kan drives til? Tør vi tro på, at vore dages Kim Jong-Un eller Donald Trump virkelig overvejer konsekvenserne, før de en dag bestemmer sig for at trykke på knappen?


En Nobel-opera bliver således fuld af spændende dilemmaer. I den forstand vil den ligne Martyriet, der beskrev Munks dilemma imellem sit politiske kald og ansvaret for sig selv og sine nærmeste.


Det andet fremtidige operaprojekt udspringer af Ibsen-projektet   Et Dukkehjem fra 2015. Sammen med sopranen Radmila Rajic og hendes Copenhagen Chamber Performance fortsætter vi  fortællingerne om stærke kvindeskæbner, når vi nu kaster os over historien om Marie Grubbe. Denne vilde og sanselige kvinde fra 1600-tallet har inspireret en række danske forfattere gennem tiden: Holberg, Blicher, H. C. Andersen og I. P. Jacobsen har givet meget forskellige tolkninger af hendes dramatiske livshistorie.


I 2014 udkom bogen "Dyrets År", som er skrevet af forfatteren Lone Hørslev. Den er hendes bud på en kort periode af den unge Marie Grubbes liv - omkring året 1666, der af datidens talmystikere var udlagt som året for Dommedagsprofetiens opfyldelse. Lones bog er skrevet i et utroligt spændstigt og sanseligt sprog. Jeg er derfor meget lykkelig for, at hun har sagt ja til at skrive librettoen til operaen. Den skal instrueres af erfarne Madeleine Juul

Rønn, og Gøje Rostrup står for scenografien. Et superhold!


Operaen skabes til Aarhus Sommeropera, som jeg tidligere har haft lykkelige samarbejder med omkring både operatrilogien Tugt og Utugt i Mellemtiden og tegneserieoperaen EGOLAND. I august 2020 bliver der premiere i det stemningsfulde Helsingør Teater i Den Gamle By i Århus.


Vi glæder os til at fordybe os i Marie Grubbes univers - og til at undersøge forskelle og lighedspunkter mellem baroktidens dommedagsforestillinger og aktuelle holdninger og strømninger under indtryk af vores egen tids dystre fremtidsudsigter.


Mere herom senere - stay tuned!



John Frandsen